Kost ved Hashimotos sygdom og hypothyreose – hvad hjælper skjoldbruskkirtlen?

Skjoldbruskkirtlen er et lille, sommerfugleformet organ på halsen, som producerer hormoner og regulerer stofskiftet. Ved Hashimotos thyroiditis angriber immunsystemet skjoldbruskkirtlen. Det medfører en kronisk betændelsestilstand, som gradvist fører til hypothyreose (nedsat funktion). Det kan medføre træthed, vægtøgning, kuldefølsomhed, hårtab, tør hud og humørsvingninger. Mange berørte spørger sig selv: Hvad kan jeg gøre gennem kosten for at støtte min skjoldbruskkirtel? I denne artikel sammenfatter vi den videnskabelige viden, gennemgår koststrategier og giver tips til hverdagen.

1. Sådan fungerer skjoldbruskkirtlen, og derfor er Hashimotos sygdom anderledes

Skjoldbruskkirtlen producerer hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Disse hormoner regulerer stofskiftet, kropstemperaturen og mange andre funktioner. Frigivelsen reguleres via hypofysen af det thyreoideastimulerende hormon (TSH). Ved Hashimotos sygdom danner immunsystemet antistoffer mod skjoldbruskkirtlen. De mest almindelige er antistoffer mod thyreoideaperoxidase (TPOAb) og thyreoglobulin (TGAb). Det fører til en kronisk betændelsestilstand og en gradvis nedbrydning af organet. Derfor har mange berørte behov for L-thyroxin resten af livet. Der er dog tegn på, at kost, mikronæringsstoffer og livsstil kan påvirke betændelsestilstanden og understøtte skjoldbruskkirtlens resterende funktion.

Vigtigt: I EU må kosttilskud kun markedsføres med godkendte anprisninger. Udsagn som »helbreder Hashimotos sygdom« eller »forebygger hypothyreose« er forbudte. For hvert stof, der ikke har en officielt godkendt anprisning, gør vi derfor opmærksom på, at sammenhængen undersøges videnskabeligt, men (endnu) ikke er bekræftet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

2. Jod – grundlæggende byggesten i skjoldbruskkirtelhormonerne

Jod er afgørende for dannelsen af T3 og T4. Uden tilstrækkeligt jod kan skjoldbruskkirtlen ikke danne hormoner, og der opstår nedsat funktion. I Tyskland regnes salt tilsat jod for den vigtigste jodkilde, mens havfisk, mælk og æg bidrager med yderligere mængder. Ifølge EFSA's anbefalinger er det daglige jodindtag for voksne omkring 150 µg. Gravide og ammende har behov for mere. En godkendt anprisning lyder: »Jod bidrager til en normal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner og til en normal skjoldbruskkirtelfunktion.«

Ved Hashimotos sygdom er jod omdiskuteret: Nogle studier viser, at for meget jod kan forværre betændelsestilstanden. I områder med et meget højt jodindtag (f.eks. gennem algepræparater) stiger antallet af autoimmune sygdomme. Omvendt må der dog ikke opstå jodmangel, da det kan forværre hypothyreosen. Et moderat jodniveau er afgørende. Salt tilsat jod, havfisk en til to gange om ugen og eventuelt et multivitaminprodukt er som regel tilstrækkeligt. Højdoserede algepræparater frarådes.

3. Selen – et beskyttende skjold for skjoldbruskkirtlen

Selen er et essentielt sporstof. Det indgår i vigtige enzymer som glutathionperoxidase og dejodinaser, der regulerer omdannelsen af T4 til T3. Selen beskytter desuden skjoldbruskkirtlen mod oxidativt stress. EFSA tillader følgende anprisning: »Selen bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion og til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.«

En stor systematisk gennemgang af 35 randomiserede studier viste, at selentilskud (ofte 200 µg selenomethionin dagligt) hos personer med Hashimotos sygdom uden behandling med skjoldbruskkirtelhormon reducerede TSH-værdien og niveauet af TPO-antistoffer samt sænkede niveauet af malondialdehyd, som er en markør for oxidativt stress [1]. Samtidig ændrede niveauerne af frit T3/T4 sig kun i ringe grad, og der forekom ingen alvorlige bivirkninger. Disse resultater tyder på, at selen kan være gavnligt for personer med Hashimotos sygdom og påvist selenmangel. Der var dog stor heterogenitet mellem studierne. Eksperter anbefaler derfor, at selenniveauet i blodet måles inden brug af selentilskud, og at indtagelsen drøftes med lægen.

Mindre studier peger også i samme retning: I et pilotstudie fik mænd med Hashimotos sygdom enten selenomethionin (200 µg/dag) eller D-vitamin. Efter tre måneder havde begge grupper lavere antistoftitre og et højere SPINA-GT-indeks [9]. Et andet pilotstudie, hvor en glutenfri kost blev kombineret med selen, viste ligeledes en større reduktion af antistoffer [8]. Det gælder dog fortsat: Tag kun tilskud, hvis der er påvist mangel, og øg ikke doseringen permanent til over 200 µg/dag, da der ellers er risiko for bivirkninger.

4. D-vitamin – immunmodulator og humørbooster

D-vitamin er især kendt for sin betydning for knoglernes stofskifte, men spiller også en rolle i immunsystemet. EFSA tillader følgende anprisning: »D-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion.« Mange mennesker med Hashimotos sygdom har et lavt niveau af 25-hydroxy-D-vitamin, især om vinteren eller ved begrænset eksponering for sollys.

En nyere metaanalyse af tolv randomiserede studier med 862 deltagere viste, at tilskud af D-vitamin kunne sænke TPO-antistoffer og TG-antistoffer signifikant (standardiserede gennemsnitsforskelle på henholdsvis −1,084 og −0,996), reducere TSH-værdien og øge niveauerne af frit T3/T4. Aktivt D-vitamin og en indtagelsesperiode på over tolv uger var særligt effektive. Studiet konkluderede, at D-vitamin kan have positive virkninger på autoimmuniteten ved Hashimotos sygdom [2]. En kombineret indtagelse af D-vitamin og selen ser ud til at have en synergistisk virkning, som et mindre pilotstudie fra Polen antyder [9]. Da D-vitaminmangel er udbredt på vores breddegrader, bør niveauet (25(OH)D) måles og om nødvendigt korrigeres med kosttilskud (f.eks. 1000–2000 IE/dag). Overdosering bør undgås – normalområdet ligger på omkring 50–75 nmol/l.

5. Jern, zink og andre mikronæringsstoffer

Jern

Jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin og bidrager til normal ilttransport og et normalt energistofskifte. Det er også vigtigt for enzymet thyreoideaperoxidase. Studier viser, at jernmangel – især hos kvinder – er forbundet med lave T3/T4-niveauer og forhøjet TSH. En kombineret behandling med L-thyroxin og jern giver bedre kontrol over symptomerne end behandling med hormon alene. Da en officielt godkendt sundhedsanprisning lyder »Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse«, kan jernrige fødevarer som rødt kød, bælgfrugter, hirse og mørkegrønne grøntsager mindske træthed. Ved Hashimotos sygdom bør der tages en blodprøve (ferritin). Hvis der påvises mangel, kan et tilskud være relevant. For store mængder jern kan dog være skadelige.

Zink

Zink er en cofaktor for adskillige enzymer, har en antioxidant virkning og understøtter immunforsvaret. Ifølge EFSA bidrager det til ”immunsystemets normale funktion” og til ”at beskytte cellerne mod oxidativt stress”. Små observationsstudier tyder på, at zinkmangel er almindeligt ved hypothyreose, og at zinktilskud kan forbedre omdannelsen af T4 til T3 [11]. Datagrundlaget er dog begrænset, og derfor gælder følgende: Sammenhængen mellem zink og skjoldbruskkirtlens funktion er endnu ikke bekræftet af EFSA. Der er behov for yderligere undersøgelser. Gode kilder til zink er østers, kød, græskarkerner og havregryn. Vegetarer bør være særligt opmærksomme på deres zinkindtag.

Vitamin B12, B6, magnesium og omega-3-fedtsyrer

Vitamin B12 og B6 understøtter energiomsætningen og bidrager til at mindske træthed. Personer med Hashimotos sygdom udvikler oftere perniciøs anæmi (mangel på vitamin B12), og derfor anbefales det at få niveauet kontrolleret. Ifølge EFSA bidrager magnesium til ”normal muskelfunktion og energiomsætning”. Mangel kan føre til muskelkramper, træthed og søvnforstyrrelser. Omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA) har antiinflammatoriske egenskaber, men der findes ingen godkendt sundhedsanprisning vedrørende skjoldbruskkirtlen. Fisk, algeolie og kosttilskud af høj kvalitet indeholder omega-3. Da sammenhængen mellem omega-3 og Hashimotos sygdom ikke er bekræftet af EFSA, er der også her behov for yderligere forskning.

6. Glutenfri kost – velsignelse eller modefænomen?

Gluten er omdiskuteret i forbindelse med Hashimotos sygdom. Glutenholdige kornsorter som hvede, rug og byg indeholder proteiner, der hos genetisk disponerede personer kan udløse en immunreaktion. Ved diagnosticeret cøliaki er en strengt glutenfri kost uundgåelig. Men hvad gælder for personer, der kun har Hashimotos sygdom?

Et lille polsk pilotstudie sammenlignede 34 kvinder med Hashimotos sygdom: Halvdelen fulgte en glutenfri kost i seks måneder, mens den anden halvdel spiste som normalt. I den glutenfri gruppe faldt niveauet af anti-TPO- og anti-TG-antistoffer signifikant, og D-vitaminniveauet steg en smule [8]. SPINA-GT-indekset, der beskriver skjoldbruskkirtlens produktion, blev forbedret. Forfatterne konkluderede, at en glutenfri livsstil hos nogle kvinder kan reducere autoimmuniteten. Et nyere systematisk review fra 2023 fandt i den samlede analyse en moderat, men signifikant reduktion i niveauet af TPO-Ab og TG-Ab samt et let fald i TSH, mens niveauet af frit T3 ikke ændrede sig [12]. Studierne var dog heterogene.

Et andet problem er, at glutenfri produkter ofte har et lavt indhold af kostfibre og mikronæringsstoffer. Derudover kan en streng eliminationsdiæt være socialt belastende. Derfor anbefaler eksperter følgende: Det kan være hensigtsmæssigt at afprøve en glutenfri kost i tre til seks måneder, hvis det sker under lægelig vejledning, og eventuelle mangler på næringsstoffer afhjælpes. Hvis man ikke oplever nogen forbedring, kan gluten genindføres i kosten. Uden cøliaki er der ingen grund til at undgå gluten resten af livet.

7. Middelhavskost, paleo- og autoimmune diæter

Middelhavskost – farverig, frisk og afbalanceret

Middelhavskosten er baseret på frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk, olivenolie, nødder og fuldkorn. Den indeholder mange omega-3-fedtsyrer, polyfenoler og antioxidanter. I et randomiseret studie med 40 Hashimoto-patienter blev fire grupper sammenlignet: middelhavskost, glutenfri kost, glutenfri middelhavskost og en kontrolgruppe. Efter tre måneder var FT3-niveauet steget, mens TSH-værdien samt niveauerne af TPO-Ab og TG-Ab var faldet i alle interventionsgrupper [7]. Især i gruppen med middelhavskost og gruppen med en kombination af middelhavskost og glutenfri kost faldt antistofniveauerne markant, og kropsvægten blev reduceret [7]. Disse resultater viser, at en antiinflammatorisk kost med masser af grøntsager, frugt, fisk og sunde fedtstoffer kan aflaste skjoldbruskkirtlen. Fordelene er den store variation af fødevarer og den gode tilførsel af mikronæringsstoffer.

Paleo og autoimmun protokol (AIP)

Paleo-Hashimoto-programmet tager udgangspunkt i stenalderkost og udelukker kornprodukter, mejeriprodukter, bælgfrugter, raffineret sukker og forarbejdede fødevarer. Den autoimmune protokol (AIP) går endnu videre og udelukker desuden æg, nødder, frø og natskyggeplanter. Målet er at undgå fødevarer, der fremmer inflammation, og at identificere potentielle udløsende faktorer.

Et 10-ugers pilotstudie fra USA undersøgte 17 kvinder med Hashimotos sygdom, som fulgte en AIP-diæt som led i et onlinebaseret livsstilsprogram. Efter ti uger var livskvaliteten og symptomscoren forbedret signifikant. Højfølsomt CRP (inflammationsmarkør) faldt med 29 %, mens niveauerne af skjoldbruskkirtelhormoner forblev stabile. Deltagerne tabte sig en smule, og nogle kunne reducere deres medicin [5]. Et polsk studie med 28 personer undersøgte AIP-diæten over tolv uger. Værdierne for FT3, FT4 og TSH faldt (men forblev inden for normalområdet), skjoldbruskkirtlens volumen blev mindre, vægten faldt, og deltagernes velbefindende blev bedre. Niveauet af TPO-Ab steg dog, mens niveauet af TG-Ab faldt en smule. Forfatterne understregede, at en længere observationsperiode og et individuelt tilpasset valg af fødevarer er nødvendigt for at forstærke de positive effekter [6].

Konklusion: AIP- og paleo-diæter kan på kort sigt forbedre inflammationsparametre og livskvalitet. På grund af de omfattende restriktioner bør diæterne kun følges i en kort periode og under vejledning af en ernæringsfaglig sundhedsperson. Personer med Hashimotos sygdom, som ønsker at identificere nye udløsende faktorer, kan prøve en eliminationsfase på 4-8 uger og derefter gradvist genindføre fødevarer. Det er vigtigt at kompensere for mulige mangler på næringsstoffer (f.eks. calcium og B-vitaminer) med egnede fødevarer eller kosttilskud.

8. Tarmflora og skjoldbruskkirtlen – et nyt forskningsperspektiv

I de senere år er tarmen kommet i fokus inden for forskning i skjoldbruskkirtlen. Tarmmikrobiomet påvirker immunsystemet og muligvis også skjoldbruskkirtlen. Et bidirektionelt mendelsk randomiseringsstudie med 26.342 personer viste, at en højere andel af bakterieslægten Akkermansia reducerer risikoen for hypothyreose (odds ratio 0,84). Omvendt havde hypothyreose ingen signifikant indflydelse på tarmfloraen [3]. Forfatterne formoder, at Akkermansia styrker tarmbarrieren og hæmmer inflammation. Sammenhængen er dog endnu ikke bekræftet af EFSA. Der er behov for yderligere kliniske studier og interventionsforsøg med probiotika.

En anden undersøgelse kombinerede data om tarmmikrobiomet og transkriptomet. Hos patienter med Hashimotos sygdom i et tidligt stadie fandt den små ændringer i den mikrobielle diversitet samt en øget forekomst af bestemte bakteriestammer. Den identificerede desuden ni karakteristiske RNA-markører, som sammen med mikrobiomsignaturerne kunne identificere sygdommen med en nøjagtighed på 85 % [4]. Disse resultater understreger, hvor tæt tarmfloraen og skjoldbruskkirtlen hænger sammen. Heraf kan det udledes, at fiberrige fødevarer (grøntsager, frugt, bælgfrugter) og fermenterede produkter (surkål, yoghurt, kefir) kan fremme diversiteten i tarmen. Sammenhængen mellem »leaky gut« og sygdomme i skjoldbruskkirtlen er dog ikke endeligt dokumenteret. Derfor gælder det, at tarmfloraens indflydelse på Hashimotos sygdom er et spændende forskningsområde, men at der er behov for yderligere undersøgelser.

9. Livsstil: stresshåndtering, motion og søvn

Ved kroniske sygdomme spiller ikke kun kosten en rolle, men også livsstilen. Stress kan påvirke immunforsvaret og fremme inflammatoriske processer. Kronisk stress øger kortisolniveauet, hvilket igen kan hæmme omdannelsen af T4 til T3. Derfor anbefaler læger metoder til stresshåndtering såsom yoga, meditation, åndedrætsøvelser og moderat motion.

En systematisk gennemgang af otte kliniske studier viste, at yoga forbedrer TSH-, T3- og T4-værdierne, optimerer lipidprofilen, øger hjertefrekvensvariabiliteten, reducerer angst og depression samt forbedrer livskvaliteten. Studierne var dog meget heterogene, så der er behov for yderligere randomiserede, kontrollerede studier [10]. Ud over yoga er gåture, cykling, svømning og styrketræning også velegnede motionsformer. Det er vigtigt ikke at overbelaste sig selv: Ved svær hypothyreose bør der foretages en belastningstest, før man begynder på mere intensiv træning.

Søvn spiller også en rolle: For lidt søvn øger inflammationsmarkører og kan sænke stofskiftet. Sørg for at få 7–8 timers søvn hver nat. Det har desuden en positiv effekt at undgå alkohol, rygning og for meget sukker. Blodsukkerstigninger belaster bugspytkirtlen og fremmer inflammation, og derfor kan en sukkerfri eller sukkerfattig kost aflaste skjoldbruskkirtlen.

10. Praktiske kostråd og opskrifter

Basedannende og inflammationshæmmende fødevarer

• Grøntsager og frugt: Broccoli, spinat, gulerødder, rødbeder, blåbær og æbler – farverige og rige på antioxidanter.

• Proteinkilder af høj kvalitet: Fisk (f.eks. laks og makrel), magert kød, bælgfrugter, tempeh og æg.

• Sunde fedtstoffer: Ekstra jomfruolivenolie, avocado, nødder, frø (chiafrø og hørfrø) samt fede fisk bidrager med omega-3.

• Glutenfri fuldkornsprodukter: Hirse, boghvede, quinoa, amarant og glutenfri havregryn.

• Fermenterede fødevarer: Surkål, kimchi, kombucha og yoghurt understøtter tarmfloraen.

Fødevarer, som nogle berørte undgår

• Rå soja og korsblomstrede grøntsager: Sojabønner, rå kål, rosenkål og raps indeholder goitrogener, som i store mængder kan hæmme optagelsen af jod. De er uproblematiske, når de er tilberedt grundigt.

• Stærkt forarbejdede fødevarer: Færdigretter, pølser og snacks indeholder ofte transfedt, tilsætningsstoffer og meget sukker.

• For store mængder algeprodukter: Nogle alger (kombu og wakame) indeholder ekstremt store mængder jod. En portion nori eller wakame én gang om ugen er tilstrækkeligt.

Idéer til madplanen

Mange søger efter »opskrifter til Hashimotos sygdom«. Her er nogle enkle eksempler:

• Morgenmad: Glutenfri havregryn med havredrik, chiafrø, blåbær og en skefuld mandelsmør. Smag eventuelt til med kanel.

• Frokost: Farverig Buddha-bowl med quinoa, dampet broccoli, stegte søde kartoffeltern, kikærter, avocado, rødkål og olivenolie-citrondressing.

• Mellemmåltid: Yoghurt naturel eller kokosyoghurt med fermenteret surkål eller en håndfuld nødder.

• Aftensmad: Ovnbagt laks med krydderurter, serveret med ovnbagte grøntsager (peberfrugt, squash, græskar) og salat med rucola og radiser.

Retterne kan også tilpasses, så de er glutenfri, laktosefri eller følger paleo-principperne. Personer, der følger en autoimmun diæt, kan eksempelvis udelade natskyggeplanter (tomater, peberfrugter, auberginer) og erstatte nødder med kokosprodukter.

11. Kosttilskud og produktanbefaling

Kosttilskud kan være nyttige, hvis blodet mangler bestemte mikronæringsstoffer, eller hvis kosten ikke dækker behovet for alle næringsstoffer. Det er vigtigt først at få målt niveauerne i blodet (f.eks. selen, D-vitamin, B12 og ferritin) og aftale indtagelsen med en læge. Markedet byder på adskillige produkter som ”Hashimoto Supplements” og ”Schilddrüsen Balance”. Vær opmærksom på en tydelig deklaration, moderate doseringer og EU-godkendte sundhedsanprisninger.

Vores produktanbefaling: XTRA FUEL Schilddrüsen Balance-kapsler. Disse kapsler indeholder en afbalanceret kombination af jod, selen, zink, D-vitamin og B-vitaminer i moderate doser. Ifølge sundhedsanprisninger godkendt af EFSA bidrager de indeholdte mikronæringsstoffer til skjoldbruskkirtlens og immunsystemets normale funktion (f.eks. ”Jod bidrager til en normal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner”, ”Selen bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion”, ”D-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion”). Bemærk: Kosttilskud kan ikke erstatte en varieret kost eller lægeordineret behandling.

12. Personlige erfaringer og realistiske forventninger

Mange berørte deler deres erfaringer med Hashimoto i fora og på blogs. Nogle fortæller om en markant forbedring efter at være begyndt at leve glutenfrit, andre sværger til den autoimmune protokol, mens nogle næsten ikke mærker nogen ændringer. Denne variation understreger, at Hashimoto er individuelt. Genetisk disposition, tarmflora, stressniveau og livssituation påvirker kroppens reaktion. Beretningerne kan give inspiration, men kan ikke erstatte lægelig rådgivning. En kostdagbog kan hjælpe med at identificere individuelle udløsende faktorer (f.eks. mejeriprodukter, natskyggeplanter og gluten). Personer, der afprøver drastiske diæter, bør kun følge dem i en begrænset periode og få faglig vejledning for at forebygge mangelsymptomer.

13. Hashimoto og tarmen – sådan skal Leaky Gut & Co. forstås

Begrebet ”Leaky Gut” beskriver en gennemtrængelig tarmbarriere. Nogle hypoteser antager, at flere tarmbakterier, fødevarebestanddele eller endotoksiner trænger ind i blodet ved Hashimoto og dermed aktiverer immunsystemet. Det ovennævnte studie af integreret mikrobiom- og transkriptomanalyse fandt eksempelvis en ubalance i tarmens mikrobiota og tegn på immun- og infektionsrelaterede signalveje [4]. Det er dog stadig uklart, om ”Leaky Gut” er årsag til eller en følge af autoimmuniteten. Der findes ingen godkendt sundhedsanprisning om ”Leaky Gut” i EU. Derfor gælder følgende: Sammenhængen mellem tarmens gennemtrængelighed og sygdomme i skjoldbruskkirtlen er endnu ikke bekræftet af EFSA; der er behov for yderligere studier. Personer, der ønsker at understøtte deres tarmsundhed, bør indarbejde en fiberrig kost, fermenterede fødevarer og stressreducerende tiltag.

14. Behandling og lægelig opfølgning

En behandling af Hashimotos sygdom består som regel af substitution med L-thyroxin, hvis skjoldbruskkirtlen ikke producerer tilstrækkeligt med hormoner. Dosis tilpasses individuelt ud fra TSH, fT3/fT4 og symptomer. Nogle læger anvender desuden kosttilskud eller anbefaler kostændringer. Det er vigtigt at få foretaget regelmæssige blodprøver, holde niveauet af lægemidlet stabilt (tabletten tages om morgenen på tom mave, 30 minutter før morgenmaden) og drøfte potentielle interaktioner (f.eks. ved indtagelse af calcium, jern eller sojaprodukter) med lægen.

Alternative behandlinger såsom afgiftning, »afgiftning af skjoldbruskkirtlen« eller vitaminer i høje doser markedsføres på internettet, men de har intet videnskabeligt grundlag og indebærer risici. Det er ikke nødvendigt at afgifte skjoldbruskkirtlen i form af en radikal kur; leveren og nyrerne varetager kroppens afgiftningsprocesser. Der findes heller ingen godkendte udsagn om, at bestemte afgiftningskure kan »helbrede Hashimotos sygdom«.

15. Sammenfatning og perspektiver

En kostændring kan forbedre livskvaliteten, reducere inflammation og afhjælpe mangel på mikronæringsstoffer ved Hashimotos sygdom og hypothyreose. Videnskabelige undersøgelser viser, at:

• Tilskud af selen i moderate doser sænker niveauet af TSH og antistoffer [1].

• D-vitamin kan reducere autoimmuniteten og forbedre stofskiftet [2].

• En glutenfri kost medfører lavere antistoftitre hos nogle kvinder [8].

• En middelhavskost eller en glutenfri middelhavskost har en positiv indvirkning på hormonbalancen og vægten [7].

• AIP- eller paleo-programmer på kort sigt kan øge livskvaliteten og sænke inflammationsmarkører [5], [6].

• Tarmmikrobiomet spiller en rolle, men sammenhængene er endnu ikke fuldt klarlagt [3], [4].

• Yoga og stressreduktion forbedrer niveauet af skjoldbruskkirtelhormoner og trivslen [10].

Der findes ingen »mirakelkur« mod Hashimotos sygdom. I stedet anbefales en individuel tilgang: en afbalanceret kost med så få forarbejdede fødevarer som muligt, et tilstrækkeligt indtag af jod, selen, D-vitamin, jern og zink, forebyggelse af næringsstofmangler, moderat motion og stresshåndtering. Hvis man ønsker at afprøve bestemte kostformer, bør det ske i en begrænset periode og i samarbejde med sundhedsfagligt personale. På den måde kan skjoldbruskkirtlen støttes bedst muligt ved Hashimotos sygdom og hypothyreose.

Til sidst: Drøft altid din kost og dine kosttilskud med din læge eller diætist. Denne artikel er udelukkende til information og kan ikke erstatte lægefaglig rådgivning.

Kildeliste

1. Huwiler, V. V., Maissen-Abgottspon, S., Stanga, Z., Mühlebach, S., Trepp, R., Bally, L., & Bano, A. (2024). Selentilskud til patienter med Hashimotos thyroiditis: En systematisk gennemgang og metaanalyse af randomiserede kliniske forsøg. Thyroid, 34(3), 295–313. DOI: 10.1089/thy.2023.0556.

2. Tang, J., Shan, S., Li, F., & Yun, P. (2023). Effekten af D-vitamintilskud på autoantistoffer og skjoldbruskkirtelfunktion hos patienter med Hashimotos thyroiditis: En systematisk gennemgang og metaanalyse. Medicine (Baltimore), 102(52), e36759. DOI: 10.1097/MD.0000000000036759.

3. Shi, C., Chen, J., He, S., Zhang, Y., Zhang, Y., & Yu, L. (2024). Samspillet mellem tarmmikrobiotaen og hypothyreose: Et bidirektionelt Mendelsk randomiseringsstudie med to stikprøver. Frontiers in Nutrition, 11, 1286593. DOI: 10.3389/fnut.2024.1286593.

4. Li, M., Chen, K., Chen, Y., Zhang, L., Cui, Y., Xiao, F., Liu, Z., et al. (2024). Integreret analyse af tarmmikrobiomet og værtens transkriptom afdækker nye molekylære signaturer ved Hashimotos thyroiditis. Journal of Translational Medicine, 22(1), 1045. DOI: 10.1186/s12967-024-05876-3.

5. Abbott, R. D., Sadowski, A., Alt, A. G., & kolleger (2019). Effekten af autoimmun protokol-diæten som en del af en tværfaglig, støttet livsstilsintervention ved Hashimotos thyroiditis. Cureus, 11(4), e4556. DOI: 10.7759/cureus.4556.

6. Ihnatowicz, P., Gębski, J., & Drywień, M. E. (2023). Effekten af autoimmun protokol-diæten (AIP) på ændringer i skjoldbruskkirtelparametre ved Hashimotos sygdom. Annals of Agricultural and Environmental Medicine, 30(3), 513–521. DOI: 10.26444/aaem/166263.

7. Ülker, M. T., Arıtıcı Çolak, G., & Baş, M. (2023). Evaluering af effekten af en glutenfri diæt og middelhavsdiæten på det autoimmune system hos patienter med Hashimotos thyroiditis. Food Science & Nutrition, 12(2), 1180–1188. DOI: 10.1002/fsn3.3833.

8. Krysiak, R., Szkróbka, W., & Okopień, B. (2019). Effekten af en glutenfri diæt på autoimmunitet i skjoldbruskkirtlen hos medicinsk ubehandlede kvinder med Hashimotos thyroiditis: Et pilotstudie. Experimental and Clinical Endocrinology & Diabetes, 127(7), 417–422. DOI: 10.1055/a-0653-7108.

9. Krysiak, R., Szkroba, W., & Okopień, B. (2019). Effekten af D-vitamin og selenomethionin på niveauet af antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, aktiviteten i hypothalamus-hypofyse-skjoldbruskkirtel-aksen og test af skjoldbruskkirtelfunktionen hos mænd med Hashimotos thyroiditis: Et pilotstudie. Pharmacological Reports, 71(2), 243–247. DOI: 10.1016/j.pharep.2018.10.012.

10. Bhandari, R. B., & Mahto, P. K. (2024). Effekten af yogaterapi på hypothyroidisme: En systematisk gennemgang. Annals of Neurosciences, 32(3), 207–218. DOI: 10.1177/09727531241282516.

11. Shulhai, A.-M., Rotondo, R., Petraroli, M., Patianna, V., Predieri, B., Iughetti, L., & Esposito, S. (2024). Ernæringens betydning for skjoldbruskkirtlens funktion. Nutrients, 16(15), 2496. DOI: 10.3390/nu16152496.

12. Piticchio, T., Frasca, F., Malandrino, P., Trimboli, P., Carrubba, N., Tumminia, A., Vinciguerra, F., & Frittitta, L. (2023). Effekten af en glutenfri diæt på udviklingen af autoimmun thyroiditis hos patienter uden symptomer på eller histologiske tegn på cøliaki: En metaanalyse. Frontiers in Endocrinology, 14, 1200372. DOI: 10.3389/fendo.2023.1200372.