+175.703 tilfredse kunder

GRATIS levering ved køb over 39 €

Laboratorietestet apotekskvalitet

Din indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Naturlig hjælp i overgangsalderen – urter og næringsstoffer

Overgangsalderen (klimakteriet) er en naturlig overgang i enhver kvindes liv. I denne fase falder hormonniveauerne – især østrogen og progesteron – og kroppen går fra en reproduktiv til en ikke-reproduktiv tilstand. Denne forandring forløber forskelligt fra kvinde til kvinde. Mange oplever hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger, vægtøgning, hudforandringer, ledsmerter, tørre slimhinder (f.eks. tørhed i skeden), angst, stress og andre gener i overgangsalderen. Den medicinske betegnelse »menopause« henviser til den sidste menstruation. Overgangsperioden før og efter kaldes henholdsvis perimenopause og postmenopause. Denne artikel henvender sig til kvinder i disse livsfaser og præsenterer naturlige strategier, der på en skånsom måde kan hjælpe dig med at skabe balance i din hormonhusholdning og lindre symptomer som hedeture – uden at du behøver at gribe direkte til medicin.

Hvad sker der i kroppen under overgangsalderen?

Menopausen indtræder i gennemsnit omkring 51-årsalderen, men kan afhængigt af genetik, livsstil og miljøfaktorer begynde tidligere eller senere. I denne periode nedsætter kroppen produktionen af kønshormonerne østrogen og progesteron i æggestokkene markant. Det påvirker mange processer i kroppen: Stofskiftet bliver langsommere, fordelingen af fedtvæv ændrer sig (ofte med mere fedt omkring maven), knoglenedbrydningen øges, og der kan opstå humørsvingninger, søvnproblemer og hedeture. Nogle kvinder er hårdere ramt af disse symptomer, mens andre kun mærker mindre forandringer. Hvordan du oplever generne, afhænger af dit individuelle helbred, dine livsstilsvaner og også din mentale indstilling til denne livsfase. Et positivt syn på denne fase og små biohacking-tricks som bevidst vejrtrækning, mindfulness eller moderat træning kan hjælpe dig med at tage overgangen mere roligt og se den som en naturlig ny begyndelse.

Hvorfor søger mange kvinder naturlige alternativer?

Klassisk hormonerstatningsterapi (HRT) kan ganske vist effektivt lindre gener i overgangsalderen, men på grund af mulige bivirkninger (f.eks. en let øget risiko for brystkræft eller hjerte-kar-sygdomme) er behandlingen ikke lige populær blandt alle kvinder. Desuden må nogle kvinder af helbredsmæssige årsager ikke anvende HRT (f.eks. ved øget risiko for blodpropper eller efter hormonafhængige tumorer). Derfor interesserer mange sig for urter til overgangsalderen og naturlig hormonbehandling. Det er vigtigt at understrege, at plantebaserede præparater ikke er mirakelmidler. De kan lindre gener, men erstatter ikke lægelig rådgivning. Især ved alvorlige symptomer bør du altid konsultere en gynækolog. Desuden må der i Europa kun fremsættes de anprisninger om kosttilskud, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) officielt har godkendt. Mange af de planter, der beskrives her, har ingen sundhedsanprisninger godkendt af EFSA. Deres virkning er baseret på traditionel erfaring og enkeltstående studier. Derfor vil du ved de fleste af disse planter finde en bemærkning om, at der er behov for yderligere forskning, og at visse sammenhænge ikke er bekræftet af EFSA.

Vigtige næringsstoffer – byggesten til velvære

Før vi ser nærmere på de enkelte urter, er det værd at kaste et blik på mikronæringsstofferne. Vitaminer og mineraler bidrager i høj grad til sundheden og hormonbalancen. En afbalanceret kost i overgangsalderen er grundlaget: Friske grøntsager og frugter, fuldkornsprodukter, sunde fedtstoffer, tilstrækkeligt med protein og rigeligt med vand understøtter stofskiftet og hormonbalancen. For nogle mikronæringsstoffer findes der endda EFSA-godkendte sundhedsanprisninger (Health Claims):

  • Vitamin B6: bidrager til et normalt energistofskifte og til regulering af hormonaktiviteten. I Europa er anprisningen „bidrager til regulering af hormonaktiviteten“ officielt godkendt – vitamin B6 er altså en vigtig hjælp til hormonbalancen. Fødevarer som laks, bananer, bælgfrugter og fuldkornsprodukter indeholder meget vitamin B6.
  • D-vitamin og calcium: bidrager til at vedligeholde normale knogler. Med alderen og faldende østrogenniveauer stiger risikoen for knogleskørhed. D-vitamin dannes i huden ved hjælp af sollys. I de nordlige lande er sollyset ofte ikke tilstrækkeligt, og derfor anbefaler mange læger et kosttilskud. Calcium findes især i mejeriprodukter, grønne grøntsager og nødder. Derudover spiller K2-vitamin også en rolle for sunde knogler, da det understøtter indlejringen af calcium i skelettet.
  • C-vitamin: understøtter immunforsvaret og dannelsen af kollagen – sidstnævnte er vigtigt for fast hud og stærke knogler. Citrusfrugter, peberfrugter, bær og broccoli er gode kilder til C-vitamin.
  • Magnesium: bidrager til nervesystemets og musklernes normale funktion. Mange kvinder tager ekstra magnesium for at lindre muskelkramper eller søvnproblemer. Gode kilder er nødder, frø, grønne bladgrøntsager og fuldkornsprodukter.
  • Omega-3-fedtsyrer: findes i fede saltvandsfisk (laks, makrel og sild) eller algeolie. De virker antiinflammatorisk og kan understøtte hjerte-kar-systemet samt hjernens funktion.

Et veltilrettelagt kosttilskudsprogram med vitale næringsstoffer til kvinder over 50 bør indeholde en god blanding af disse vitaminer og mineraler. Men pas på: Her gælder princippet om, at „jo mere, jo bedre“, ikke – for store mængder kan ligefrem være skadelige. Følg de anbefalede daglige doser, og tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Urter og plantebaserede behandlingsmetoder

Talrige planter har opnået anerkendelse inden for folkemedicinen, fordi de menes at kunne regulere hormonbalancen eller lindre gener i overgangsalderen. Mange indeholder såkaldte fytoøstrogener – sekundære plantestoffer, der har en struktur, som minder om kroppens eget østrogen, og som kan binde sig til østrogenreceptorer i kroppen. Nedenfor finder du en oversigt over de vigtigste urter sammen med forskningsresultater – altid med det forbehold, at der er tale om mulige virkninger og ikke løfter om helbredelse.

Rødkløver (Trifolium pratense)

Rødkløver er rig på isoflavoner, som er en type planteøstrogener. I et 12-ugers randomiseret, placebokontrolleret studie med 72 postmenopausale kvinder medførte et dagligt indtag på 40 mg tørret rødkløver en markant forbedring af symptomerne på overgangsalderen. Den samlede score på Menopause Rating Scale (MRS) faldt i gennemsnit fra 20,4 til 10,1 point, mens den i placebogruppen kun faldt fra 20,8 til 17,2 point[1]. Et crossover-studie med 109 kvinder viste desuden, at 80 mg rødkløverisoflavoner om dagen reducerede hyppigheden af hedeture og Kupperman-indekset med over 70 %, mens placebo kun medførte minimale ændringer[2]. I et dansk studie kombinerede forskere rødkløverisoflavoner med probiotika: 62 kvinder fik i 12 uger et præparat med 34 mg isoflavoner plus mælkesyrebakterier. Hyppigheden af hedeture faldt signifikant sammenlignet med placebo, og hudens ledningsevne – et objektivt mål for svedudbrud – blev også markant forbedret[3]. Disse resultater tyder på, at rødkløver kan være en nyttig mulighed ved milde til moderate hedeture. Der findes dog ingen godkendt EFSA-sundhedsanprisning herfor, og yderligere studier er nødvendige.

Vigtigt: Rødkløver kan påvirke blodets evne til at størkne og bør ikke tages sammen med blodfortyndende medicin. Da rødkløver har en svag østrogenvirkning, anbefaler mange fagfolk forsigtighed ved hormonfølsomme kræftformer. Tal med din læge om brugen, hvis du har en relevant sygdomshistorik.

Sølvlys (Cimicifuga racemosa, også kaldet Black Cohosh)

Sølvlys er en klassisk urt til kvinder. Roden indeholder triterpenglykosider, som formodes at virke i hjernen og dermed dæmpe hedeture. I et stort studie med 244 kinesiske kvinder blev et isopropanolisk ekstrakt af sølvlysrod sammenlignet med det syntetiske steroid tibolon. Efter 12 uger havde begge grupper opnået lignende forbedringer på Kupperman-indekset (en reduktion fra ca. 24 til henholdsvis 7,7 og 7,5 point), men urtebehandlingen gav signifikant færre bivirkninger[4]. Et mindre placebokontrolleret studie fra Thailand (54 kvinder) fandt derimod ingen signifikante forskelle mellem sølvlys og placebo med hensyn til hedeture eller livskvalitet[5]. Et amerikansk studie med 28 kvinder med menopausal angstlidelse viste heller ikke, at Black Cohosh var bedre end placebo til at lindre angstsymptomer[6]. Disse blandede resultater tyder på, at sølvlys hjælper nogle kvinder, men ikke har nogen virkning hos andre.

Sølvlys er godkendt som et traditionelt plantelægemiddel i Tyskland, men der findes ingen EFSA-sundhedsanprisning. Ved eksisterende leversygdomme anbefales forsigtighed, da der i enkelte tilfælde er rapporteret leverskadelige virkninger. Langvarig brug i flere måneder uden lægeligt tilsyn frarådes.

Salvie (Salvia officinalis)

Salvie er ikke kun en krydderurt, men har traditionelt også været anvendt for sin svedhæmmende virkning. I 2016 undersøgte et iransk forskerhold 100 postmenopausale kvinder i et dobbeltblindet studie: Deltagerne tog dagligt tre tabletter med hver 100 mg salvieekstrakt eller placebo i otte uger. Ved studiets afslutning var både hyppigheden og intensiteten af hedeture og nattesved markant lavere i salviegruppen end i kontrolgruppen[7]. Et andet præparat – fremstillet af friske salvieblade – blev testet i et dobbeltblindet schweizisk studie med 80 kvinder. Efter tre måneder var den samlede score på Menopause Rating Scale faldet med 39 % i behandlingsgruppen, mens den kun var faldet med 17 % i placebogruppen. Hedeturenes sværhedsgrad blev desuden reduceret med 55 %[8]. Resultaterne er lovende, men heller ikke her findes der en EFSA-godkendt sundhedsanprisning.

Salvie indeholder thujon, som i høje koncentrationer kan have en neurotoksisk virkning. Færdigpræparater bør derfor foretrækkes, da de indeholder standardiserede (og sikre) mængder.

Natlysolie (Oenothera biennis)

Natlysolie (Evening Primrose Oil) udvindes af frøene fra natlys og er rig på gamma-linolensyre, som er en omega-6-fedtsyre. I et iransk studie fra 2021 tog 56 postmenopausale kvinder dagligt 1.000 mg natlysolie eller placebo i to måneder. Hyppigheden og sværhedsgraden af natlige svedudbrud (nattesved) faldt signifikant i natlysoliegruppen, mens antallet af hedeture ikke blev påvirket signifikant[9]. Et ældre studie af 6 ugers varighed med 56 kvinder viste, at natlysolie reducerede hedeturenes intensitet mere end placebo, mens effekten på deres hyppighed kun var begrænset[10]. Disse resultater tyder på, at natlysolie især kan være nyttig mod nattesved.

Som kosttilskud bør natlysolie opbevares køligt og mørkt, så de umættede fedtsyrer ikke oxiderer. Personer med epilepsi eller blødningstendens bør kun anvende natlysolie efter samråd med lægen.

Vitex agnus-castus (munkepeber)

Munkepeber anvendes traditionelt mod PMS og menstruationsgener. Et randomiseret, dobbeltblindet studie fra Iran sammenlignede 26 kvinder, der tog Vitex-ekstrakt i otte uger, med 26 kvinder, der fik placebo. Ved studiets afslutning var scorerne for samlede gener, angst og vasomotoriske symptomer (f.eks. hedeture) signifikant lavere i Vitex-gruppen[11]. Der blev dog ikke fundet signifikante forskelle for rent fysiske symptomer eller nedtrykthed. Det tyder på, at Vitex især kan hjælpe mod psykiske symptomer og hedeture. Også her gælder det, at der ikke findes en EFSA-godkendt sundhedsanprisning, og at munkepeber ikke må anvendes af gravide.

Sojaisoflavoner og andre planteøstrogener

Sojaisoflavoner er blandt de bedst kendte planteøstrogener. I et indisk pilotstudie tog 29 perimenopausale og 21 postmenopausale kvinder dagligt 100 mg sojaisoflavoner i tolv uger. Scoren på Menopause Rating Scale (MRS) blev forbedret med omkring 20 % hos de perimenopausale deltagere og 12 % hos de postmenopausale deltagere. De tydeligste forbedringer sås for hedeture og psykiske symptomer[12]. Disse data tyder på, at sojaisoflavoner kan give en moderat lindring. Da isoflavoner har en svag østrogen virkning, bør kvinder med hormonafhængige tumorer drøfte indtagelsen med deres læge. Andre planter som linser, kikærter og hørfrø indeholder også planteøstrogener – de kan regelmæssigt indgå i kosten og bidrager samtidig med kostfibre.

Flere urter

  • Perikon: bruges især mod nedtrykthed. I et mindre studie, hvor perikon blev kombineret med munkepeber, observerede man færre hedeture og et bedre humør. Studiets resultat var dog ikke entydigt. Vigtigt: Perikon påvirker virkningen af mange lægemidler (f.eks. p-piller og blodfortyndende medicin) og må ikke tages uden lægelig rådgivning.
  • Sibirisk rabarber: Ekstrakter fra Rheum rhaponticum (fås i Tyskland f.eks. som Menoflavon®) indeholder særlige hydroxystilbener, der har en østrogenlignende virkning i kroppen. Nogle studier viser en tydelig lindring af hedeture og andre gener, men der foreligger ingen EFSA-godkendte sundhedsanprisninger.
  • Rød salvie (Salvia miltiorrhiza): bruges i traditionel kinesisk medicin, men der findes indtil videre kun begrænsede studier om overgangsalderen.
  • Humle: indeholder 8-prenylnaringenin, et potent planteøstrogen. De første undersøgelser tyder på færre hedeture samt forbedringer i søvn og humør, men dokumentationen er stadig begrænset.
  • Yamsrod: bruges ofte i cremer, der markedsføres som ”naturligt progesteron”.
  • Maca (Lepidium meyenii): en rodknold fra Andesbjergene, som traditionelt bruges til at styrke kvinders libido og vitalitet. Nogle mindre studier tyder på, at maca kan lindre humørsvingninger og seksuelle problemer i overgangsalderen. I en oversigtsartikel viste alle fire tilgængelige randomiserede kontrollerede studier positive effekter[13]. Antallet af deltagere var dog lavt, og det er endnu ikke muligt at drage sikre konklusioner om macas virkning eller sikkerhed.
  • Ashwagandha (Withania somnifera): et adaptogen fra ayurvedisk medicin, der er kendt for sin stressregulerende virkning. Et aktuelt studie med 100 kvinder i perimenopausen viste, at ashwagandha (2 × 300 mg/dag, 8 uger) kunne lindre gener i forbindelse med overgangsalderen signifikant mere end placebo – herunder forbedringer inden for angst, udmattelse og søvnkvalitet[14]. Østrogenniveauet steg også markant i ashwagandha-gruppen, mens FSH faldt. På trods af disse lovende resultater findes der endnu ingen EFSA-godkendt sundhedsanprisning, og der er behov for yderligere forskning.

Fælles for alle urter er, at sammensætningen af de tilgængelige produkter kan variere, og at kvaliteten afhænger af fremstillingsprocessen. Når du køber kosttilskud til overgangsalderen, bør du vælge standardiserede ekstrakter og velrenommerede producenter.

Naturlige hormoner? – Pas på misforståelser

Mange kvinder søger online efter naturlige hormoner eller ”naturligt progesteron”. Det er vigtigt at vide, at egentlige hormoner (f.eks. progesteron og østradiol) er receptpligtige lægemidler. Produkter fremstillet af yamsrod indeholder kun forstadier, som ganske vist kan omdannes til progesteron i et laboratorium, men som ikke spontant bliver til aktive hormoner i kroppen. Cremer med såkaldt ”bioidentisk progesteron” kan ordineres på recept som lægemidler, men bør kun anvendes under kontrol af en speciallæge. Som hovedregel er sundhedsanprisninger for kosttilskud ulovlige, hvis de ikke er godkendt af EFSA.

Motion og vægtkontrol i overgangsalderen

Selvom plantebaserede midler kan have en understøttende effekt, er livsstilen stadig den vigtigste faktor for en behagelig overgangsalder. Især motion hjælper med at afbøde de typiske forandringer. Når hormonniveauet falder, reduceres muskelmassen, mens fedtmassen – især omkring maven – øges. For at modvirke vægtøgning i overgangsalderen anbefales styrketræning i høj grad. Muskler forbrænder flere kalorier end fedtvæv, styrker knoglerne og forbedrer insulinfølsomheden. En kombination af styrke- og konditionstræning er ideel, for eksempel tre til fire gange om ugen i 30–60 minutter. Regelmæssig bevægelse i hverdagen (f.eks. raske gåture, cykling eller trappegang) bidrager også i høj grad til at holde stofskiftet i gang. Derudover kan yoga eller pilates forbedre kropsholdningen og hjælpe med at reducere stress.

Stresshåndtering og søvn

Stress og indre uro forværrer mange symptomer på overgangsalderen. Afslapningsteknikker som meditation, åndedrætsøvelser, mindfulnesstræning eller autogen træning kan hjælpe med at berolige nervesystemet. Inden sengetid bør du desuden undgå koffein, alkohol og tunge måltider. Et mørkt og køligt soveværelse fremmer en god og restituerende søvn. Hvis du oplever søvnproblemer i overgangsalderen, kan en kop te med citronmelisse eller lavendel om aftenen virke beroligende. Det hjælper også at lægge skærme (mobiltelefon, tv og tablet) væk mindst en time før sengetid – så kan kroppen bedre danne søvnhormonet melatonin.

Kost i overgangsalderen

Fiberrige fødevarer som grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter understøtter fordøjelsen og hjælper med at holde blodsukkeret stabilt. Fytoøstrogener fra sojabønner, hørfrø og rødkløver kan på en skånsom måde påvirke hormonbalancen positivt. Fermenterede fødevarer som yoghurt, surkål og kefir indeholder gavnlige probiotika, der styrker tarmfloraen – i studiet af rødkløver med probiotika var dette sandsynligvis en yderligere faktor bag de positive effekter[3]. Mange eksperter anbefaler desuden at reducere indtaget af sukker og raffinerede kulhydrater, da disse kan fremme vægtøgning og insulinresistens.

Sørg for at få tilstrækkeligt med protein (ca. 1 g protein pr. kilo kropsvægt) for at bevare muskelmassen. Sunde fedtstoffer fra avocado, nødder, frø og olivenolie tilfører essentielle fedtsyrer og understøtter hjertet og hjernen. Drik mindst 1,5–2 liter vand dagligt. Indtaget af alkohol og nikotin bør derimod begrænses, da de kan forværre hedeture.

Biohacking for kvinder – moderne tilgange

Begrebet biohacking for kvinder dækker over metoder, der bruges til bevidst at optimere kroppen. Det kan for eksempel være registrering af symptomer, søvn og humør ved hjælp af apps eller fitness-wearables. På den måde kan du finde ud af, hvad der udløser dine hedeture – eksempelvis stress, alkohol eller stærk mad. Nogle kvinder bruger også skiftevis kolde og varme brusebade eller saunabesøg til at træne det autonome nervesystem. Andre sværger til periodisk faste, som kan gavne stofskiftet og hormonbalancen. Det er vigtigt at gå forsigtigt til sådanne selvforsøg og lytte til kroppens signaler.

Menopause Supplement & produktanbefaling

Kosttilskud kan være gavnlige, hvis de målrettet tilfører vigtige vitaminer og mineraler og er baseret på urteekstrakter af høj kvalitet. Et godt præparat til overgangsalderen bør eksempelvis indeholde isoflavoner fra rødkløver eller sojabønner, vitamin B6 (som understøtter hormonaktiviteten), vitamin D og calcium (til knoglerne) samt magnesium (til nerver og muskler). Derudover kan der tilsættes sort slangerod, salvie eller munkepeber, forudsat at de tolereres godt af den enkelte.

Når du vælger produkter, bør kvalitet og gennemsigtighed være i fokus. Mange billige præparater indeholder fyldstoffer eller for lave doser af de aktive stoffer. Det kan også være en fordel at kombinere forskellige urter – som den danske undersøgelse med rødkløver og probiotika viste[3]. Du bør dog ikke tage alt på én gang uden omtanke, men tålmodigt prøve dig frem for at finde ud af, hvad der virker godt for dig. Husk: Hvis der ikke foreligger EFSA-godkendte sundhedsanprisninger, må udbydere ikke fremsætte løfter om virkning (ofte vil der i så fald stå, at virkningen ikke er bekræftet af myndigheden).

Her finder du vores produkt: XTRA FUEL Meno Balance. Det indeholder en nøje afstemt blanding af isoflavoner fra rødkløver, salvieekstrakt, vitaminer og mineraler. Vær opmærksom på, at de beskrevne positive virkninger er baseret på studier og endnu ikke er godkendt som sundhedsanprisninger i Europa – yderligere forskning er nødvendig.

Alternativ behandling i overgangsalderen: Hvad virker egentlig?

Der findes mange alternative tilgange – fra akupunktur og homøopati til Schüßler-salte. Det er dog kun få metoder, der er grundigt videnskabeligt undersøgt. Akupunktur kan på kort sigt lindre hedeture, men effekten er ofte på niveau med placeboakupunktur. Homøopati bygger på andre principper og er videnskabeligt omdiskuteret. Hvis du ønsker at afprøve alternative metoder, bør du rådføre dig med en erfaren behandler og samtidig sikre, at du også følges af en læge.

Regelmæssig kontrol af knogletæthed, blodværdier og risikoen for hjerte-kar-sygdomme er vigtig i overgangsalderen. Målrettet forebyggelse i overgangsalderen – dvs. tilstrækkelig motion, en afbalanceret kost og stresshåndtering – kan have en positiv indvirkning på mange gener. Ved svære symptomer findes der desuden medicinske behandlinger: fra klassisk hormonbehandling (HRT) og lavdosis-antidepressiva (til lindring af hedeture) til lokal østrogenbehandling mod tørhed i skeden. Naturlige metoder kan supplere disse behandlinger, men kan ikke erstatte dem i alle tilfælde.

Konklusion: Urtebalance og nærvær

Overgangsalderen er ikke en sygdom, men en naturlig fase i livet. En bevidst urtebalance handler om at bruge planter og næringsstoffer som skånsomme ledsagere til at understøtte den indre balance. Studier tyder på, at rødkløver, sølvlys, salvie, kæmpenatlysolie og munkepeber kan lindre hedeture eller psykiske gener. Undersøgelser fra Iran, Kina, Danmark og Indien beretter om positive virkninger[11][4][3][12]. Der er dog som regel tale om små til mellemstore studier, og resultaterne er ikke alle entydige. Derfor bør du have realistiske forventninger og kende de mulige bivirkninger.

En bevidst livsstil er fortsat grundlaget: Tilstrækkelig søvn, motion, en næringsrig kost, et lavt alkoholforbrug, mindre stress og støttende omgivelser bidrager i væsentlig grad til, at overgangsalderen kan opleves som en positiv ny begyndelse. Afslutningen på de fertile år markerer samtidig begyndelsen på et nyt livsafsnit fyldt med personlig frihed og nye muligheder. Hvis du vælger kosttilskud, bør du prioritere høj kvalitet og aftale brugen med din læge. For visse næringsstoffer som vitamin B6 og vitamin D findes der klare udtalelser fra EFSA, mens der er behov for yderligere studier af urter. Med tålmodighed, viden og egenomsorg kan vejen gennem overgangsalderen blive betydeligt lettere.

Bemærk: Alle præparater (urter, olier osv.), der er nævnt i denne artikel, er fødevarer eller traditionelle plantelægemidler. De er ikke beregnet til at behandle, helbrede eller forebygge sygdomme. De beskrevne virkninger er ikke bekræftet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA); yderligere forskning er nødvendig.

Kilder

  1. [1] Shakeri, F., Taavoni, S., Goushegir, A., & Haghani, H. (2015). Rødkløvers effekt på lindring af symptomer i overgangsalderen: et 12-ugers randomiseret, kontrolleret studie. Climacteric, 18(4), 568–573. DOI: 10.3109/13697137.2014.999660.
  2. [2] Lipovac, M., Chedraui, P., Gruenhut, C., Gocan, A., Kurz, C., Neuber, B., & Imhof, M. (2012). Effekten af tilskud med isoflavoner fra rødkløver på vasomotoriske symptomer og symptomer i overgangsalderen hos postmenopausale kvinder. Gynecological Endocrinology, 28(3), 203–207. DOI: 10.3109/09513590.2011.593671.
  3. [3] Lambert, M. N. T., Thorup, A. C., Hansen, E. S. S., & Jeppesen, P. B. (2017). En kombination af isoflavoner fra rødkløver og probiotika reducerer effektivt vasomotoriske symptomer i overgangsalderen. PLOS ONE, 12(6), e0176590. DOI: 10.1371/journal.pone.0176590.
  4. [4] Bai, W., Henneicke-von Zepelin, H. H., Wang, S., Zheng, S., Liu, J., Zhang, Z., et al. (2007). Effekt og tolerabilitet af et lægemiddel indeholdende et isopropanolisk ekstrakt af sølvlys hos kinesiske kvinder med symptomer i overgangsalderen: et randomiseret, dobbeltblindet, parallelkontrolleret studie sammenlignet med tibolon. Maturitas, 58(1), 31–41. DOI: 10.1016/j.maturitas.2007.04.009.
  5. [5] Tanmahasamut, P., Vichinsartvichai, P., Rattanachaiyanont, M., Techatraisak, K., Dangrat, C., & Sardod, P. (2015). Ekstrakt af Cimicifuga racemosa til lindring af symptomer i overgangsalderen: et randomiseret, kontrolleret studie. Climacteric, 18(1), 79–85. DOI: 10.3109/13697137.2014.933410.
  6. [6] Amsterdam, J. D., Yao, Y., Mao, J. J., Soeller, I., Rockwell, K., & Shults, J. (2009). Randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie af Cimicifuga racemosa (sølvlys) hos kvinder med angstlidelse som følge af overgangsalderen. Journal of Clinical Psychopharmacology, 29(5), 478–483. DOI: 10.1097/JCP.0b013e3181b2abf2.
  7. [7] Kiani Rad, S., Forouhari, S., Samsami Dehaghani, A., Vafaei, H., Sayadi, M., & Asadi, M. (2016). Effekten af tabletter med Salvia officinalis på hedeture, nattesved og østradiolniveauer hos postmenopausale kvinder. International Journal of Medical Research & Health Sciences, 5(8), 257–263.
  8. [8] Dimpfel, W., Chiegoua Dipah, G. N., Bommer, S., Suter, A., & Schoop, R. (2021). Effekten af Menosan® Salvia officinalis til behandling af en bred vifte af overgangsaldergener: et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie. Heliyon, 7(2), e05910. DOI: 10.1016/j.heliyon.2021.e05910.
  9. [9] Kazemi, F., Masoumi, S. Z., Shayan, A., & Oshvandi, K. (2021). Effekten af kapsler med kæmpenatlysolie på hedeture og nattesved hos postmenopausale kvinder: et enkeltblindet, randomiseret, kontrolleret studie. Journal of Menopausal Medicine, 27(1), 8–14. DOI: 10.6118/jmm.20033.
  10. [10] Farzaneh, F., Fatehi, S., Sohrabi, M. R., & Alizadeh, K. (2013). Effekten af oral indtagelse af kæmpenatlysolie på hedeture i overgangsalderen: et randomiseret klinisk studie. Archives of Gynecology and Obstetrics, 288(5), 1075–1079. DOI: 10.1007/s00404-013-2852-6.
  11. [11] Naseri, R., Farnia, V., Yazdchi, K., Alikhani, M., Basanj, B., & Salemi, S. (2019). Sammenligning af ekstrakt af Vitex agnus-castus med placebo til lindring af symptomer på overgangsalderen: et randomiseret, dobbeltblindet studie. Korean Journal of Family Medicine, 40(6), 362–367. DOI: 10.4082/kjfm.18.0067.
  12. [12] Ahsan, M., & Mallick, A. K. (2017). Effekten af sojaisoflavoner på scoren på Menopause Rating Scale hos perimenopausale og postmenopausale kvinder: et pilotstudie. Journal of Clinical and Diagnostic Research, 11(9), FC13–FC16. DOI: 10.7860/JCDR/2017/26034.10654.
  13. [13] Lee, M. S., Shin, B. C., Yang, E. J., Lim, H. J., & Ernst, E. (2011). Maca (Lepidium meyenii) til behandling af symptomer i overgangsalderen: en systematisk gennemgang. Maturitas, 70(3), 227–233. DOI: 10.1016/j.maturitas.2011.07.017.
  14. [14] Gopal, S., Ajgaonkar, A., Kanchi, P., Kaundinya, A., Thakare, V., Chauhan, S., et al. (2021). Effekten af et rodekstrakt af ashwagandha (Withania somnifera) på klimakterielle symptomer hos kvinder i perimenopausen: et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Journal of Obstetrics and Gynaecology Research, 47(12), 4414–4425. DOI: 10.1111/jog.15030.
Forrige artikel
Næste indlæg

Ansvarsfraskrivelse: Dette blogindlæg er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel rådgivning, diagnosticering eller behandling fra kvalificeret sundhedspersonale. Oplysningerne og anbefalingerne heri er baseret på generel viden og må ikke opfattes som individuel lægelig rådgivning. Det anbefales på det kraftigste at konsultere en læge eller anden kvalificeret sundhedsperson, inden du iværksætter nye kost-, trænings- eller sundhedsstrategier, især hvis du har eksisterende helbredsproblemer eller tager medicin.

Kosttilskud bør ikke anvendes som erstatning for en afbalanceret og varieret kost samt en sund livsstil. De er beregnet til at supplere kosten og understøtte specifikke ernæringsbehov, ikke til fuldstændigt at erstatte måltider. Kosttilskuds sikkerhed og virkning kan variere afhængigt af de specifikke ingredienser og produktets kvalitet. Det er vigtigt ikke at overskride den anbefalede daglige dosis og at opbevare produkterne utilgængeligt for børn.

Forfatterne og udgiverne af dette blogindlæg påtager sig intet ansvar for eventuelle helbredsmæssige konsekvenser eller skader, der direkte eller indirekte måtte opstå som følge af anvendelsen af oplysningerne heri. Læseren anvender alle oplysninger i dette blogindlæg på eget ansvar.

Produktnavne, logoer og varemærker, der nævnes i dette blogindlæg, tilhører deres respektive ejere og anvendes udelukkende til at identificere og beskrive produkterne. Omtalen af dem indebærer ingen anbefaling eller godkendelse.

Bemærk, at den videnskabelige viden og de medicinske standarder hele tiden udvikler sig. Derfor kan nogle oplysninger med tiden blive forældede eller blive overhalet af nyere forskningsresultater.