NAD+: Derfor er nikotinamid-ribosid bedre end NMN

En ungdomskilde i pilleform? Udsigten til at bremse aldringsprocessen med et enkelt kosttilskud fascinerer både forskere og sundhedsentusiaster. I centrum for moderne forskning i levetid står et lille molekyle ved navn NAD+ (nikotinamid-adenin-dinukleotid). NAD+ er ikke en mystisk eliksir, men et essentielt coenzym, der er involveret i næsten alle vigtige stofskifteprocesser i vores celler. Kroppens NAD+-depoter er dog ikke uudtømmelige: Med alderen falder NAD+-niveauet i mange væv【1】. Nogle forskere formoder endda, at NAD+-indholdet i den midaldrende krop er markant lavere end i ungdommen – en mulig drivkraft bag selve aldringsprocessen. (Sammenhængene mellem NAD+-indholdet og aldringsprocesser er endnu ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.)

Samtidig vokser håbet om at kunne kompensere for dette aldersbetingede tab af NAD+. Her kommer særlige NAD+-forstadier ind i billedet – stoffer, der har til formål at øge NAD+-niveauet igen. Især to kandidater vækker stor debat: nikotinamid-mononukleotid (NMN) og nikotinamid-ribosid (NR). Begge er forstadier (prækursorer) til NAD+ og omtales som lovende anti-aging-stoffer. Selv prominente aldringsforskere som Dr. David Sinclair fra Harvard Medical School eksperimenterer med dem og har integreret NAD+-forstadier i deres personlige rutine. Men hvilket af disse molekyler er den mest effektive opgradering til vores celler? I denne artikel dykker vi ned i videnskaben og forklarer dig, hvordan NAD+ fungerer, hvad forskellen på NMN og nikotinamid-ribosid er, og hvorfor nikotinamid-ribosid ifølge den aktuelle forskning anses for at være den foretrukne NAD+-booster.

Hvad er NAD+? – Cellernes brændstof og reparationens vogter

For at forstå NAD+'s betydning for et langt liv ser vi først nærmere på, hvad NAD+ egentlig gør i din krop. Forkortelsen står for nikotinamid-adenin-dinukleotid – et molekyle, der findes i alle celler. Forestil dig det som et batteri, der transporterer energi frem og tilbage mellem cellereaktioner. NAD+ skifter hele tiden mellem to former: NAD+ (uopladet) og NADH (opladet med en elektron). Når næringsstoffer (f.eks. glukose eller fedtsyrer) forbrændes, optager NAD+ elektroner og omdannes dermed til NADH. Derefter afgiver NADH elektronerne igen i mitokondrierne – cellens ”kraftværker” – for at producere ATP (den universelle energibærer). Gennem dette kredsløb spiller NAD+ en central rolle i energiproduktionen. Intet NAD+ = intet ATP = intet liv. Et fald i NAD+-niveauet fører derfor logisk nok til lavere energiproduktion i cellerne – hvilket hos mennesker eksempelvis kan vise sig som træthed og nedsat fysisk ydeevne. (Sammenhængene mellem NAD+-niveauet og henholdsvis træthed og nedsat ydeevne er endnu ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) Interessant nok er B3-vitamin (niacin) et forstadie til NAD+. I EU er følgende sundhedsanprisning godkendt: Niacin bidrager til et normalt energistofskifte og til at mindske træthed og udmattelse – hvilket på imponerende vis understreger NAD+'s grundlæggende rolle i vores stofskifte.

Men NAD+ kan mere end blot at levere energi. Som signalmolekyle aktiverer det en række enzymer, der er ansvarlige for cellereparation og tilpasning til stress. Her er især sirtuinerne vigtige, og de omtales ofte som ”gener for et langt liv”. Sirtuiner er enzymer, der bruger NAD+ som brændstof til blandt andet at regulere DNA-reparation, hæmning af inflammation og stofskiftet【4】. Kort sagt: Tilstrækkeligt NAD+ gør det muligt for sirtuinerne at reparere beskadigede områder i arvematerialet og holde cellernes balance ved lige – processer, der potentielt kan holde os sunde i længere tid. Derudover forbruger både PARP-enzymer (som er ansvarlige for DNA-reparation) og CD38 (et enzym i immunsystemet) NAD+. Desværre bliver netop disse NAD+-forbrugere mere aktive med alderen: DNA-skader ophobes, og inflammatoriske reaktioner tiltager – hvilket øger forbruget af NAD+【4】. Resultatet er en ond cirkel: Mindre NAD+ betyder mindre reparationskapacitet, hvilket igen teoretisk set kan føre til hurtigere aldring på celleniveau. Et meget omtalt studie på mus viste i 2013 tydeligt, hvor markant denne mekanisme kan være: Ældre mus havde drastisk reducerede NAD+-niveauer og udviste tegn på ”cellulær pseudohypoksi” – deres mitokondrier fik signal om, at der var iltmangel, og skruede ned for energiproduktionen【2】. Da forskerne imidlertid gav de gamle mus en NAD+-forløber, blev cellestofskiftet normaliseret igen og kom til at ligne stofskiftet hos unge dyr【2】. Med andre ord: Da NAD+-niveauet blev genoprettet, så cellerne hos de meget gamle mus ud til at genvinde noget af deres ungdommelighed. (Sammenhængene mellem NAD+-forløbere og potentielle ”foryngende virkninger” er i øjeblikket ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) Denne erkendelse lagde grunden til hypen omkring NAD+-forløbere inden for anti-aging-medicin.

NAD+ og aldring: Lover et højere niveau foryngelse?

Tanken er tillokkende enkel: Hvis aldring hænger sammen med et faldende NAD+-niveau, kan et højt NAD+-niveau så beskytte mod aldring? Flere studier på modelorganismer peger netop i den retning【4】. Hos rundorme, mus og rotter har forskere observeret positive virkninger på aldersrelaterede lidelser ved at øge NAD+-indholdet【4】. Et eksempel: Hos mus førte ekstra tilførsel af NAD+-forløbere til forbedret mitokondriefunktion og aktivering af stamceller, der er vigtige for regenerering af væv【4】. Et studie fra 2016 (Zhang et al.) viste, at gamle mus, som fik nikotinamid-ribosid gennem foderet, havde mindre muskelsvind og levede længere end ubehandlede mus【1】. Dyrenes levetid blev forlænget med en signifikant procentdel, hvilket viste, at en forøgelse af NAD+-niveauet kan have en anti-aging-effekt【1】. (Sammenhængene mellem et forhøjet NAD+-niveau og en længere levetid er endnu ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) Det er dog vigtigt at understrege, at mus ikke er mennesker. Det, der virker i dyremodeller, skal først dokumenteres i kliniske studier på mennesker. Alligevel vakte sådanne resultater opsigt. NAD+ blev en lovende kandidat i jagten på ungdommens kilde, og kosttilskud med NAD+-forløbere blev en trend.

Før vi går i detaljer med de tilgængelige NAD+-forstadier, bør vi kort se på, hvordan din krop overhovedet danner NAD+. Grundlæggende er der to kilder: kosten og cellernes egen produktion. B3-vitamin (niacin) fra kosten – f.eks. fra kød, fisk, fuldkorn eller svampe – kan omdannes til NAD+ i kroppen. Aminosyren tryptofan (f.eks. fra proteinrige fødevarer) kan ligeledes omdannes til NAD+ gennem en proces med flere trin. Disse kilder dækker dit grundlæggende behov og forebygger mangelsygdomme. Det basale niveau af NAD+ er dog muligvis ikke tilstrækkeligt til at sikre optimal funktion med alderen (eller i stressede situationer)【4】. Kroppen har ganske vist sine egne genbrugsprocesser, som gendanner brugt NAD+ (den såkaldte salvage pathway), men ved vedvarende belastning – hvad enten det skyldes for stort fødeindtag, inflammation eller blot årene, der går – ser der ud til at opstå mangel. Det er her, NAD+-forstadier kommer ind i billedet: De skal levere ekstra »byggemateriale«, så cellerne kan danne mere NAD+, end det er muligt alene gennem en normal kost.

NAD+-forstadier: Hvilke findes der, og hvordan virker de?

• Nikotinsyre (niacin): Det klassiske B3-vitamin, som har været kendt i årtier. Niacin kan omdannes til NAD+ i kroppen og har godkendte sundhedsanprisninger – det bidrager f.eks. til at mindske træthed og udmattelse. I højere doser forårsager nikotinsyre dog ofte den berygtede »flush« – en ubehagelig rødmen og varmefornemmelse i huden.
• Nikotinamid (niacinamid): Den amiderede form af niacin og endnu en klassisk form for B3-vitamin. Den tolereres uden flush og kan bidrage til dannelsen af NAD+. Studier viser dog, at meget høje doser nikotinamid kan have uønskede virkninger. Overskydende nikotinamid hæmmer nemlig sirtuiner – netop de enzymer, som vi ønsker at aktivere ved hjælp af mere NAD+【1】. Derfor gælder følgende: Nikotinamid er ganske vist vigtigt for at dække vitaminbehovet, men er mindre velegnet som anti-age-kosttilskud, når det indtages i høje doser.
• Tryptofan: En essentiel aminosyre, som din krop også kan omdanne til niacin og i sidste ende NAD+. Tryptofan findes f.eks. i fjerkræ, ost og sojabønner. I praksis er denne proces dog meget ineffektiv – kun en lille del af den tryptofan, du indtager, omdannes til NAD+. Resten bruges til andre formål (f.eks. opbygning af proteiner eller dannelse af serotonin).
• Nikotinamid-ribosid (NR): En relativt ny stjerne blandt NAD+-forstadierne. Kemisk set er NR en forbindelse af nikotinamid og ribose (en sukkerart). Det forekommer naturligt i spormængder, f.eks. i mælk【1】. I 2000'erne blev NR opdaget som en tredje form for B3-vitamin. Det kan omdannes til NAD+ i kroppen i blot ét trin – den ansvarlige enzymvej kaldes NR-kinase【3】. Nikotinamid-ribosid fås nu som kosttilskud (bl.a. som det patenterede »Niagen«). Om lidt kan du læse mere om, hvorfor NR får så stor opmærksomhed.
• Nikotinamid-mononukleotid (NMN): Endnu et nyt NAD+-forstadie, som er blevet populært gennem dyrestudier og fortalere som Dr. Sinclair. NMN består af nikotinamid plus en fosfat-ribose-rest – det er altså på sin vis NR med en fosfatgruppe. I kroppen omdannes NMN til NAD+ i to trin: først til nikotinamid (eller NR) og derefter til NAD+【4】. NMN forekommer naturligt i små mængder, f.eks. i broccoli og edamamebønner. Som kosttilskud kunne det indtil for nylig købes frit i USA, men det forventes at blive klassificeret som et lægemiddel og derfor forsvinde fra markedet. I EU betragtes NMN som en novel food uden godkendelse, så det er ikke lovligt tilgængeligt i fri handel fra seriøse udbydere. Du kan læse mere om dette i afsnittet om den juridiske situation.

Biotilgængelighed: Hvor effektivt når NR og NMN frem til cellerne?

Et NAD+-tilskud kan kun virke, hvis det aktive stof rent faktisk når frem til dine celler. Denne tilsyneladende indlysende konstatering var længe et stridspunkt mellem fortalerne for NR og NMN. Nicotinamid-ribosid (NR) har som nævnt en enkel struktur – ud fra den nuværende viden kan det relativt let passere fra tarmen til blodet og optages af cellerne【3】. Interessant nok ser NR ikke ud til at behøve en omvej: Cellemembraner har særlige transportører, som lukker NR direkte ind【4】. NMN er derimod et større molekyle (det har en fosfatgruppe). Traditionelt har biokemikere antaget, at NMN først skal fraspalte fosfatgruppen for at kunne trænge ind i cellen som NR【4】. Nyere forskning har dog identificeret en potentiel NMN-specifik transportør i tarmen (kaldet SLC12A8). Spørgsmålet er altså: Skal NMN først omdannes til NR, eller kan det også optages direkte? Svaret ser ud til at være: Begge dele er muligt. En del af NMN nedbrydes til NR i kroppen (f.eks. af enzymet CD73 i blodet), men en vis andel kan transporteres direkte ind i cellerne via SLC12A8【1】. I praksis betyder det, at både NR og NMN kan øge NAD+-niveauet – men de gør det muligvis med forskellig effektivitet i forskellige væv.

Der er faktisk indikationer fra dyreforsøg på, at NR giver bedre resultater end NMN visse steder i kroppen. I en sammenlignende undersøgelse med mus blev den orale biotilgængelighed af forskellige forstadier undersøgt. Resultatet var, at NR øgede NAD+-indholdet markant i leveren og muskulaturen, mens en ækvimolær dosis NMN ikke medførte nogen stigning i muskulaturen【4】. Med andre ord klarede NR sig bedre end NMN i denne undersøgelse, især hvad angår musklerne. NR var også mest effektivt til at aktivere sirtuinerne (målt via et stofskifteprodukt kaldet ADPR) – NR øgede sirtuinaktiviteten mange gange mere end nicotinamid【4】. I et forsøg med mus var NR desuden det eneste stof (hverken niacin eller NMN), der forlængede levetiden og stimulerede beskadigede stamceller til at regenerere på ny【4】. Disse data tyder på, at NR udnyttes særdeles godt biologisk og når frem til forskellige organer. NR's høje effektivitet tilskrives blandt andet, at det ikke har nogen fosfatgruppe og derfor lettere kan passere gennem cellemembranen【4】. NMN og selve NAD+ skal derimod som regel først nedbrydes til NR, før cellen kan optage dem【4】.

Der er dog også begrænsninger: NR har ganske vist en god biotilgængelighed, men er ikke superstabilt. I blodet nedbrydes en del af NR inden for få minutter til nicotinamid (og inaktiveres dermed). Det betyder, at en del af den oralt indtagne NR-dosis går »tabt« på vej til organerne eller kun når frem som nicotinamid. Forskningen arbejder allerede på forbedringer – for eksempel NRH, en reduceret form af nicotinamid-ribosid, som skulle være mere stabil og muligvis kan øge NAD+ endnu hurtigere. Sådanne udviklinger er dog stadig på forsøgsstadiet. Indtil videre er nicotinamid-ribosid fortsat det mest tilgængelige og bedst undersøgte forstadie.

Lovgivning: Må man overhovedet tage NMN?

Et vigtigt praktisk punkt, før vi dykker længere ned i studierne: I EU er nikotinamidmononukleotid (NMN) i øjeblikket ikke godkendt som kosttilskud. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) betragter NMN som en ny ingrediens (Novel Food), der ikke er blevet sikkerhedsvurderet i tilstrækkelig grad. I november 2022 gjorde EU-Kommissionen det klart, at NMN indtil videre ikke lovligt må markedsføres. Seriøse producenter tilbyder derfor ikke NMN i Europa. I USA kunne NMN indtil for nylig købes frit, men FDA er også ved at trække i nødbremsen: Da NMN undersøges som et muligt lægemiddelstof, kan det snart også forsvinde fra hylderne med kosttilskud i USA. Nikotinamidribosid (NR) er derimod godkendt i EU (NR-chlorid blev godkendt som Novel Food i 2020) og anses for at være sikkert i de anbefalede doser. Det er underlagt strenge kvalitetskontroller og må lovligt sælges som kosttilskud. For dig som forbruger betyder det: Hold dig fra tvivlsomme NMN-pulvere af ukendt oprindelse, som eventuelt udbydes online, og vælg i stedet NR-produkter fra etablerede producenter. Så holder du dig inden for sikre og lovlige rammer. (Hvis du alligevel ønsker at eksperimentere – eksempelvis via privat import fra lande som Japan, hvor NMN sælges frit – skal du huske, at den videnskabelige dokumentation for langtidsvirkningerne er begrænset, og kontakte en læge, hvis du er i tvivl.)

Nikotinamidribosid: Favoritten blandt NAD+-forstadier

Lad os nu se nærmere på emnets egentlige stjerne: nikotinamidribosid (NR). Hvorfor er så mange forskere og biohackere så begejstrede for det? Vi har allerede hørt en del om dets gode biotilgængelighed. Men mindst lige så vigtig er den videnskabelige evidens for NR, som er blevet opbygget i de seneste år. Lad os se på de vigtigste resultater og studier – både hos mennesker og i prækliniske modeller:

• Sikkert og veltolereret: Flere kliniske studier har bekræftet sikkerheden ved nikotinamidribosid. Allerede i 2016/2017 viste et første pilotstudie, at NR optages effektivt af kroppen og øger NAD+-niveauet i blodet dosisafhængigt – uden alvorlige bivirkninger【5】. I et åbent forsøg steg NAD+-niveauet hos raske forsøgspersoner efter indtagelse af NR med op til 2,7 gange【5】. Senere placebokontrollerede studier understøttede sikkerheden: Doser på op til 1000 mg/dag blev tolereret godt, og selv 2000 mg/dag i flere uger medførte ingen farlige virkninger【1】. Vigtigt: I modsætning til høje doser niacin medfører NR ingen flush, da det ikke aktiverer receptoren GPR109A【1】. Den amerikanske myndighed FDA har endda klassificeret NR som »generelt anerkendt som sikkert« (GRAS)【1】. For brugerne betyder det, at de sædvanlige doser (oftest 250–300 mg om dagen, ofte fordelt på morgen og aften) anses for at være sikre. Alle kroppe reagerer naturligvis forskelligt – men der er hidtil ikke dokumenteret alvorlige bivirkninger.
• Øget cellulær energi og bedre metabolisk sundhed: Da NR genopbygger NAD+-niveauet, er det nærliggende at antage, at det har en positiv effekt på cellernes stofskifte. Dyreforsøg gav tidligt imponerende resultater på dette område: Mus, hvis kost indeholdt en høj andel NR, tog mindre på, havde et bedre glukosestofskifte og en lavere tendens til fedtlever – selv på en fedtrig kost【1】. (Sammenhængene mellem nikotinamid-ribosid og metabolisk sundhed er endnu ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) I en musemodel for type 2-diabetes forbedrede NR desuden insulinfølsomheden og reducerede udviklingen af fedtlever【1】. Men hvordan ser det ud hos mennesker? Et af de første humane studier (2018, offentliggjort i Nature Communications) undersøgte NR hos midaldrende og ældre voksne. Deltagerne fik 250 mg NR to gange dagligt i 6 uger. Resultatet var, at NAD+-niveauet i blodcellerne steg markant, og – særligt interessant – hos personer med let forhøjet blodtryk faldt det systoliske blodtryk i gennemsnit med 8 mmHg【7】. Også aortastivheden (en markør for blodkarrenes sundhed) blev forbedret【7】. Disse resultater tyder på, at NR muligvis kan have en gunstig effekt på aldersrelaterede forandringer i hjerte-kar-systemet【7】. (Sammenhængene mellem nikotinamid-ribosid og aldersrelaterede kardiovaskulære risikofaktorer er endnu ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) Et andet studie blandt mænd med fedme fandt dog ingen forbedring af insulinvirkningen – trods markant forhøjede NAD+-niveauer【1】. Forfatterne formoder, at 12 uger muligvis var for kort tid, eller at deltagere med fedme har brug for mere omfattende interventioner. Den foreløbige konklusion er: NR kan forbedre målbare stofskifteparametre hos mennesker (især på hjerte-kar-området), men det er ikke et mirakelmiddel, der på egen hånd får diabetes & og lignende til at forsvinde. Der forskes fortsat, blandt andet i NR kombineret med motion og kostændringer.
• Mitokondrier & muskelstyrke i alderdommen: Et spændende anvendelsesområde er muskelfunktionen hos ældre. Mitokondrierne i vores muskelceller mister ydeevne med alderen – vi bliver svagere og hurtigere trætte. Da NAD+ spiller en central rolle i mitokondriernes energiproduktion, var det nærliggende at overveje, om NR kunne have en effekt her. I 2019 afprøvede et forskerhold akut tilskud af NR hos ældre mennesker (i gennemsnit ~75 år) i et cross-over-design. Allerede en enkelt dosis NR (1000 mg) forbedrede i dette studie visse præstationsparametre under udholdenhedstræning markant【9】. Der blev desuden fundet tegn på en forbedret redoxbalance, hvilket vil sige, at cellerne bedre kunne modvirke oxidativt stress【9】. Disse resultater giver håb om, at NR kan bidrage til at bevare den fysiske form i alderdommen. (Sammenhængene mellem nikotinamid-ribosid og bevarelse af den fysiske form i alderdommen er endnu ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) Der var dog tale om kortvarige effekter. Fremtidige undersøgelser må vise, om langvarig indtagelse af NR bremser tabet af muskelmasse (sarkopeni).
• Cellebeskyttelse ved sygdomme: Ud over forskning i levetid undersøges NR også for mulige terapeutiske virkninger. Her er nogle eksempler: I et musestudie stimulerede NR regenereringen af det bloddannende system efter højdosisbestråling – dyrene kom sig hurtigere efter stråleskader i knoglemarven【6】. Det tyder på, at NR kan være nyttigt som støtte ved kemo- eller strålebehandling. Et andet studie viste, at tilskud af NR hos rotter lindrede perifer neuropati forårsaget af et kemoterapeutisk lægemiddel (paclitaxel)【8】. Dyrene oplevede færre smerter og nerveskader, når de samtidig fik NR. Sådanne resultater er naturligvis foreløbige og stammer fra dyremodeller – men de viser, hvor bredt et spektrum af mulige virkninger NAD+-forstadier kan have. Der forskes i mange områder, lige fra neurodegenerative sygdomme og leversundhed til immunfunktion (der er tegn på, at NR i musemodeller understøtter immunforsvaret mod visse virusinfektioner). En stor del af denne forskning er stadig på et tidligt stadie. Alligevel understøtter de mange positive prækliniske fund nikotinamid-ribosids status som et multitalent blandt vitale næringsstoffer. (Disse sammenhænge er naturligvis heller ikke bekræftet af EFSA endnu; der er behov for yderligere studier.)

Det må indrømmes, at NR næsten lyder for godt til at være sandt. For fuldstændighedens skyld skal det derfor nævnes, at ikke alle studier har givet strålende resultater. Der har også været skuffelser – blandt andet det tidligere nævnte forsøg på at forbedre insulinresistens hos svært overvægtige personer, som ikke havde nogen effekt. Det er ligeledes stadig uklart, hvordan NR virker på lang sigt: Forbliver NAD+-niveauet forhøjet permanent? Kan der efter flere år opstå virkninger, som ikke ses i kortvarige studier? Disse spørgsmål er stadig ubesvarede. Dyrestudier tyder dog i det mindste ikke på alvorlige langtidsproblemer – tværtimod levede musene længere og forblev sundere. I videnskaben gælder det dog fortsat, at der er behov for yderligere studier, især store, kontrollerede studier på mennesker, før der kan drages endelige konklusioner. Indtil da befinder vi os i en gråzone mellem lovende evidens og forsigtig optimisme.

NMN: Udfordreren – og hvorfor nikotinamid-ribosid er et skridt foran

Efter at have set nærmere på nikotinamid-ribosid vil vi ikke overse nikotinamid-mononukleotid (NMN) – NMN er trods alt på sin vis den direkte forløber for NR. Hvordan klarer NMN sig i sammenligning? På nogle områder meget lig NR: I mange dyremodeller øger NMN også NAD+-niveauet, forbedrer stofskiftefunktioner og har vist imponerende effekter i forsøg med mus. Et studie fra 2013, som i høj grad bidrog til NMN's berømmelse, viste f.eks., at gamle mus, der fik NMN, udviklede en bedre glukoseomsætning og større udholdenhed – som om de metabolisk set var blevet unge igen【2】. I et nyere studie blandt overvægtige kvinder med prædiabetes (offentliggjort i 2021 i Science) blev NMN for første gang testet på mennesker: I 10 uger fik deltagerne dagligt 250 mg NMN eller placebo. Resultatet: NMN øgede musklernes insulinfølsomhed signifikant og forbedrede genaktiviteten i muskelcellerne i retning af en bedre struktur og glukoseoptagelse【10】 – en indikation af, at NMN kan have en positiv indvirkning på muskelstofskiftet hos ældre mennesker. (Sammenhængene mellem NMN og insulinfølsomhed henholdsvis muskelstofskifte er endnu ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) Det skal bemærkes, at der her var tale om en særlig gruppe (postmenopausale kvinder med forstyrret glukoseomsætning). For raske mennesker er datagrundlaget for NMN stadig meget begrænset. Der findes dog et lille japansk studie, som dokumenterede den akutte sikkerhed ved NMN: Ti mænd fik enkeltdoser på op til 500 mg, og der opstod ingen bekymrende bivirkninger eller ændringer i laboratorieværdierne【11】. NAD+-niveauet steg også markant med NMN, og nogle blodværdier (f.eks. triglycerider) viste tendens til forbedring【11】. (Sammenhængene mellem NMN og metaboliske parametre er endnu ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) Der er altså bestemt ligheder med NR – NMN har principielt også en effekt.

Hvorfor foretrækker mange eksperter så alligevel nikotinamid-ribosid? Det kan sammenfattes i tre hovedpunkter:

1. Forskningsgrundlag: Der findes betydeligt flere kliniske data om NR. Mere end ti offentliggjorte studier på mennesker (herunder flere placebokontrollerede) beskæftiger sig med NR's effekt og sikkerhed【1】. Her er NMN kun lige kommet fra start – de fleste resultater stammer fra dyreforsøg. Når det f.eks. gælder langtidssikkerhed, ved vi allerede om NR, at selv indtagelse i høje doser over flere uger er sikker【1】. En tilsvarende omfattende karakterisering af NMN mangler indtil videre. Dette videnshul giver anledning til forsigtighed. Samtidig har NR den fordel, at studier uden effekt (som studiet blandt svært overvægtige mænd) allerede er blevet gennemført – vi ved derfor, hvor NR alene muligvis ikke er tilstrækkeligt. NMN kan støde på tilsvarende begrænsninger i lignende situationer; det er bare endnu ikke blevet undersøgt. Sammenfattende er NR bedre videnskabeligt underbygget, hvilket skaber tillid.
2. Juridiske og kvalitetsmæssige aspekter: Som forklaret ovenfor kan NMN ikke lovligt købes som kosttilskud i Europa (og muligvis snart heller ikke i USA). Forbrugere, der alligevel køber NMN, benytter sig ofte af tvivlsomme onlinekilder. Risikoen for urenheder eller forkert dosering er betydelig. NR kan du derimod købe i testet kvalitet fra velrenommerede producenter (ofte på apoteker eller direkte hos producenten). Desuden er NR officielt anerkendt som en kilde til vitamin B3, mens NMN befinder sig i et regulatorisk tomrum. NR har altså et forspring, når det gælder tillid, alene fordi det er godkendt af myndighederne og fremstilles på en transparent måde.
3. Effektivitet og virkninger: Selvom der endnu mangler direkte sammenlignende studier på mennesker, peger de eksisterende data overordnet set i retning af NR. De nævnte resultater fra dyreforsøg – at NR øger NAD+ mere i muskler og lever end NMN ved samme dosis【4】 – tyder på, at NR er mindst lige så effektivt og måske endda bedre i visse vævstyper. NR ser også ud til at stimulere flere downstream-aktiviteter (sirtuinernes funktion, beskyttelse af stamceller)【4】. Og rent praktisk fortæller mange brugere, at de føler sig mere energiske og restituerer bedre med NR – erfaringerne med NMN er få, da det ikke er særlig udbredt. Personlige beretninger er naturligvis ikke solid evidens, men de understøtter tendensen. Så længe NMN ikke klart viser sig at være bedre på et område, er der ikke mange argumenter for at fravælge det velafprøvede NR.

Foreløbig konklusion: Nikotinamid-ribosid har i øjeblikket et forspring, når det gælder om at øge NAD+-niveauet. Det betyder ikke, at NMN er virkningsløst eller »dårligt« – begge stoffer er sandsynligvis nyttige. Men af de nævnte grunde er NR i øjeblikket guldstandarden blandt NAD+-forstadier. Hvis du vil gøre noget for dit NAD+-niveau i dag, går du derfor ikke galt i byen med nikotinamid-ribosid. NMN er fortsat et spændende forskningsområde og kan i fremtiden – hvis det bliver godkendt – komme til at spille en supplerende rolle. Men som situationen er nu, bør du vælge den tilladte og velundersøgte mulighed.

Tips til hverdagen: Sådan kan du understøtte dit NAD+-niveau

• Bevægelse og regelmæssig motion: Fysisk aktivitet øger aktiviteten af enzymer som NAMPT, der indgår i genanvendelsen af NAD+ (salvage pathway). Studier viser, at udholdenhedstræning fremmer NAD+-produktionen i musklerne og samtidig mindsker skadelige virkninger af aldring (f.eks. inflammation). Dit motto: »Use it or lose it.« Allerede 3–4 træningspas med moderat intensitet om ugen kan på længere sigt hjælpe med at modvirke det aldersbetingede forbrug af NAD+.
• Søvn og døgnrytme: Det er måske overraskende, men din søvn-vågen-rytme påvirker omsætningen af NAD+. NAD+ og cellernes indre ur er tæt forbundet – dårlige søvnvaner kan forstyrre denne rytme. Sørg for at få tilstrækkelig søvn og have en regelmæssig døgnrytme. At være vågen en hel nat får dig måske til at føle dig ung, men for dine celler betyder det stress og tab af NAD+.
• Sund kost med kilder til B3-vitamin: Sørg for, at dit grundlæggende indtag af niacin er tilstrækkeligt. Gode kilder er f.eks. fjerkræ, tun, laks, jordnødder, grønne grøntsager og fuldkornsprodukter. Niacinmangel er i dag som regel sjælden – men spiser man meget ensidigt, kan man få for lidt. Husk også andre næringsstoffer, der fremmer NAD+: B-vitaminer generelt (B2 og B6 bidrager til syntesen af NAD+), polyfenoler som resveratrol (aktiverer indirekte sirtuiner) og antioxidanter (de reducerer forbruget af NAD+ som følge af oxidative skader). En varieret og næringsrig kost understøtter dit stofskifte på alle niveauer.
• Kaloriebegrænsning / periodisk faste: Dyrestudier har vist, at periodisk faste eller en vedvarende, moderat kaloriebegrænsning kan øge koncentrationen af NAD+. Årsagen er, at faste medfører et lavere forbrug af NAD+ til fordøjelsen og mindre dannelse af NAD+-røvere (såsom inflammationsfremmende signalstoffer). Samtidig øges produktionen af ketonstoffer, som kan fungere som signaler for sirtuinerne. Streng faste er naturligvis ikke egnet til alle – men metoder som 16/8-periodisk faste (16 timers faste, 8 timers spisevindue) kan ofte nemt indpasses i hverdagen. På længere sigt kan de muligvis bidrage til at holde dit NAD+-niveau højere.
• Kosttilskud med omtanke: Hvis du beslutter dig for at tage et NAD+-forstadie som kosttilskud, bør du vælge produktet med omhu. Vær opmærksom på renhed, producentens oplysninger og doseringsanbefalinger. I Tyskland og EU kan du lovligt vælge nikotinamid-ribosid. XTRAFUEL tilbyder for eksempel sit eget nikotinamid-ribosid-kompleks, som er fremstillet i apotekskvalitet.

Konklusion: Hold dig ung længere med NAD+ – er det et realistisk mål?

Forskningen i NAD+ og et langt liv er stadig på et tidligt stadie, men resultaterne indtil videre giver grund til forsigtig optimisme. NAD+ er et centralt molekyle for cellernes sundhed, og opretholdelse eller øgning af niveauet kan være en nøgle til at bremse aldringsprocesser – i hvert fald på celleniveau. (Sammenhængene mellem kroppens NAD+-niveau og aldringsprocesser er på nuværende tidspunkt ikke bekræftet af EFSA; yderligere studier er nødvendige.) Nikotinamid-ribosid (NR) har etableret sig som en praktisk og sikker måde at genopbygge NAD+-reserverne på. Det udmærker sig ved god biotilgængelighed, et stigende antal positive studier og lovlig tilgængelighed i høj kvalitet. NMN er fortsat en spændende kandidat, men må indtil videre se til fra sidelinjen, da det (endnu) ikke er bredt godkendt, og der foreligger færre data. For dig betyder det følgende: Hvis du gerne vil gøre noget godt for dine celler og måske investere i Healthy Aging, kan du prøve nikotinamid-ribosid. Du bør dog ikke forvente mirakler fra den ene dag til den anden – aldring er en kompleks proces, som ikke kan »slås fra« med et enkelt molekyle. Men videnskaben tyder på, at en øgning af dit NAD+-niveau muligvis kan give din cellesundhed en fordel. Kombineret med en bevidst livsstil giver det en lovende tilgang til at bevare formen og energien, mens du bliver ældre.

De kommende år vil helt sikkert bringe mere viden. Indtil da gælder det om at være nysgerrig, søge information fra troværdige kilder og lytte til din krop. Den bedste investering i et langt liv er nemlig stadig en velinformeret, helhedsorienteret tilgang – med den rette portion videnskab i ryggen. Så lad os skåle for et sundt og langt liv fyldt med energi! 🏃♂️🥦

Ofte stillede spørgsmål om NAD+-forstadier (FAQ)

• Kan man ikke bare tage NAD+ direkte i stedet for forstadier?
  Det er problematisk at tage NAD+ direkte som kosttilskud, fordi molekylet har meget svært ved at trænge gennem cellemembraner og hurtigt nedbrydes i kroppen. NAD+ vil blive nedbrudt til sine bestanddele i fordøjelseskanalen og næsten ikke nå ud i blodbanen. Derfor anvendes forstadier (som NR eller NMN), som kroppen let kan optage og derefter omdanne til NAD+. Der findes ganske vist eksperimentelle metoder med NAD+-infusioner (altså NAD+ direkte i blodet), men de er dyre, potentielt risikable og endnu ikke tilstrækkeligt videnskabeligt undersøgt. Til de fleste formål er NAD+-forstadier i kapselform den mere praktiske og sikre løsning.
• Hvornår på dagen bør jeg tage NAD+-forstadier?
  Der findes endnu ingen officielle retningslinjer for dette. Mange tager nikotinamid-ribosid om morgenen, nogle på tom mave, for at øge NAD+-niveauet tidligt på dagen. Andre fordeler dosen og tager én kapsel om morgenen og én om aftenen for at holde NAD+-niveauet mere stabilt. Da NR kan virke stimulerende (øge stofskiftet), undgår nogle at tage det sent om aftenen for ikke at forstyrre søvnen. Grundlæggende gælder det om at prøve sig frem og finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Regelmæssig indtagelse er vigtigere end det præcise tidspunkt.
• Er et NAD+-tilskud egnet til alle?
  Nikotinamid-ribosid anses for at være meget sikkert i de anbefalede doser og tolereres generelt godt. Visse persongrupper bør dog være forsigtige: Gravide og ammende kvinder samt børn og unge bør kun tage NAD+-forstadier efter aftale med en læge, da der kun findes meget få undersøgelser på disse områder. Hvis du lider af en alvorlig sygdom eller regelmæssigt tager medicin (f.eks. blodfortyndende medicin eller kræftmedicin), bør du også drøfte brugen med din læge på forhånd. Ellers anses NAD+-forstadier for at være sikre for raske voksne – men de erstatter ikke en sund livsstil, de supplerer den.
• Hvor hurtigt mærker man virkningen?
  Det varierer fra person til person. Nogle brugere fortæller, at de allerede efter få uger oplever en let stigning i energiniveauet og kortere restitutionstid efter træning. I studier kunne visse forbedringer (f.eks. af blodtrykket eller muskelstofskiftet) ofte påvises efter 6–8 uger. Man skal dog ikke forvente dramatiske foryngelseseffekter – fordelene viser sig mere subtilt og snarere på længere sigt. Det er vigtigt at tage tilskuddet konsekvent over en længere periode. Hvis du ikke mærker nogen effekt efter 2–3 måneder, kan du genoverveje strategien. Mange faktorer (kost, søvn og gener) påvirker virkningen, og derfor varierer erfaringerne.
• Er nikotinamid-ribosid det samme som niacin eller niacinamid?
  Nej. Selvom alle tre stoffer er former for vitamin B3, er der forskelle: Niacin (nikotinsyre) og niacinamid (nikotinamid) er de klassiske former for vitamin B3 og bruges i mange multivitaminpræparater. Nikotinamid-ribosid (NR) er en nyere, særlig form for vitamin B3, som desuden er bundet til et ribosesukkermolekyle. Derfor kan NR benytte andre stofskifteveje i kroppen end niacin og niacinamid. NR øger især NAD+-niveauet meget effektivt uden at udløse den typiske bivirkning ved niacin (flush). Niacin og niacinamid er særdeles velegnede til at forebygge mangel på vitamin B3, men når målet specifikt er at øge kroppens NAD+-niveau, anses NR (og NMN) for at være mere effektive.
• Kan en sund kost erstatte indtagelsen af NAD+-forstadier?
  En varieret kost med tilstrækkeligt vitamin B3 (niacin) samt proteinrige fødevarer (som kilde til tryptofan) er grundlaget for et normalt NAD+-niveau. En sund livsstil – med masser af grøntsager, frugt og motion samt så lidt kronisk stress som muligt – hjælper kroppen med at opretholde NAD+-niveauet. NAD+-forstadier er på sin vis prikken over i'et og kan muligvis give et ekstra boost med alderen eller i perioder med særlige belastninger. De kan ikke kompensere for en usund livsstil, men de kan – med en god livsstil som fundament – give en yderligere fordel. Hvis du er ung, fuldstændig rask og spiser optimalt, vil du muligvis kun mærke en lille forskel. Med stigende alder eller ved visse helbredsmæssige udfordringer kan NAD+-forstadier dog være et værdifuldt supplement.

Kilder

1. [1] Verdin, E. et al. (2020). Nicotinamide Riboside—The Current State of Research and Therapeutic Uses. Nutrients, 12(6), 1616. DOI: 10.3390/nu12061616 (oversigtsartikel med omfattende information om NAD+, sirtuiner og nikotinamid-ribosid).
2. [2] Gomes, A.P. et al. (2013). Faldende NAD+ fremkalder en pseudohypoksisk tilstand, der forstyrrer kommunikationen mellem cellekernen og mitokondrierne under aldring. Cell, 155(7), 1624–1638. DOI: 10.1016/j.cell.2013.11.037.
3. [3] Trammell, S.A. et al. (2016). Nikotinamid-ribosid har en unik oral biotilgængelighed hos mus og mennesker. Nature Communications, 7, 12948. DOI: 10.1038/ncomms12948.
4. [4] Rajman, L. et al. (2018). NAD+ som integrator af stofskifte og signalering ved aldring og sygdom. Science, 350(6265), 1208–1213. DOI: 10.1126/science.aac4854 (Oversigtsartikel om NAD+-stofskiftet; indeholder data om NR sammenlignet med NMN hos mus).
5. [5] Airhart, S.E. et al. (2017). Et åbent, ikke-randomiseret studie af nikotinamid-ribosids farmakokinetik og dets virkning på NAD+-niveauet i blodet hos raske frivillige. PLoS ONE, 12(12), e0186459. DOI: 10.1371/journal.pone.0186459.
6. [6] Vannini, N. et al. (2019). NAD+-boosteren nikotinamid-ribosid stimulerer hæmatopoiesen kraftigt gennem øget mitokondriel oprensning. Cell Stem Cell, 24(3), 405–418.e7. DOI: 10.1016/j.stem.2019.02.012.
7. [7] Martens, C.R. et al. (2018). Langvarigt tilskud af nikotinamid-ribosid tolereres godt og øger NAD+-niveauet hos raske midaldrende og ældre voksne. Nature Communications, 9, 1286. DOI: 10.1038/s41467-018-03421-7.
8. [8] Hamity, M.V. et al. (2017). Nikotinamid-ribosid lindrer paclitaxelinduceret perifer neuropati hos hunrotter. Pain, 158(6), 962–972. DOI: 10.1097/j.pain.0000000000000862.
9. [9] Dolopikou, C.F. et al. (2020). Akut tilskud af nikotinamid-ribosid forbedrer redoxhomeostasen og den fysiske ydeevne hos ældre personer: et dobbeltblindet cross-over-studie. European Journal of Nutrition, 59(2), 505–515. DOI: 10.1007/s00394-019-01919-4.
10. [10] Yoshino, M. et al. (2021). Nikotinamid-mononukleotid øger musklernes insulinfølsomhed hos kvinder med prædiabetes. Science, 372(6547), 1224–1229. DOI: 10.1126/science.abe9985.
11. [11] Irie, J. et al. (2020). Virkningen af oral indtagelse af nikotinamid-mononukleotid på kliniske parametre og niveauerne af nikotinamidmetabolitter hos raske japanske mænd. Endocrine Journal, 67(2), 153–160. DOI: 10.1507/endocrj.EJ19-0313.